Øre- næse- halsklinikken Thisted og Nykøbing Mors

Punktering af trommehinden, lćgge drćn i og fjerne polypper


 

Information til barnets forældre og pårørende.

 

På selve operationsdagen den ________ kl. ________ skal I møde op i Sygehus Thy-Mors, afd. S5, Højtoftevej 2, 7700 Thisted.

 

Barnet skal opereres i fuld narkose og skal faste fra midnat dagen før operationen. Barnet må drikke ½ glas vand eller saftevand om morgenen senest 2 timer før operationstidspunktet.

 

Hvis barnet bliver syg inden operationen, skal I melde afbud på følgende tlf.nr.

96 19 99 02 mandag - torsdag mellem 8.00 - 10.30.

 

 

Hvorfor operation?
Ved øre-næse-halsundersøgelsen er der fundet grund til at punktere trommehinden eller lægge dræn i trommehinden. Hvis væsken i mellemøret er meget sejt, vælger vi oftest dræn. Det kan skyldes:

 

*     Hyppige forkølelser

*     Væske i mellemøret

*     Undertryk i mellemøret

*     Nedsat hørelse

*     Mange mellemørebetændelser

 

Under operationen undersøger vi desuden næsesvælgrummet for polypper. Hvis der findes for meget, og barnet er mindst 2 år, vil vi fjerne polypper. 

 

Før operationen
Når du kommer til Sygehus Thy-Mors vil personalet tage imod jer, og I vil komme til at tale med en narkoselæge eller sygeplejerske om bedøvelsen. Kirurgen vil også tale med jer inden bedøvelsen.


Bedøvelsen
En af forældrene må følge barnet til operationsstuen og være hos det indtil det sover.
Barnet får bedøvelsesmidlet ind gennem en maske, der sættes for næse og mund, og barnet sover i løbet af meget kort tid.
Umiddelbart inden barnet falder i søvn, kan det blive noget uroligt og bevæge arme og ben. Vejrtrækningen kan også blive hurtigere, og der kan komme snorkelyde fra luftrøret, det er helt normalt, når man bliver bedøvet på denne måde.

Hvis barnet skal have fjernet polypper, lægges et lille plastrør i en åre.

 
 

Operationen
Foregår under mikroskop. Der renses op i øregangen, og der lægges et lille snit i trommehinden, og der suges væske fra mellemøret. Der ilægges et lille plastrør i hullet (dræn) eller hullet lades være.
Hvis der er tegn på polypper, fjernes de gennem munden.

Efter operationen
Køres barnet på Opvågningsstuen, hvor en af forældrene kan være indtil barnet er helt vågent. Barnet kan være uroligt og lidt forkvalmet, men som regel sover børn på Opvågningsstuen.
Hvis barnet har fået fjernet polypper, kan der sive lidt blod fra næsen.

Når barnet er helt vågent, køres det tilbage til afd. S5.
I kan tage hjem senere samme dag. Barnet skal være sammen med en voksen det første døgn.

 

I skal være opmærksom på
Hvis barnet bliver påvirket, får feber, bløder, sover dårligt, ikke spiser som det plejer, eller der kommer flåd fra øret i mere end 3 dage, skal du ringe til øre-næse-halsklinikken tlf.nr. 96 19 99 02 mandag - torsdag 8.00 - 10.30.

Hvis barnet har fået lagt dræn
Skal du undgå, at det får vand direkte i ørerne (dykning, brusning). Det kan du forhindre ved at sætte en tot vandskyende vat i barnets øre. Det kan købes på apoteket.
Alternativt kan anbringes vaseline ved øreindgangen.
Vi fraråder badning de første 2-3 uger efter indgrebet. Har barnet smerter, kan det få smertestillende håndkøbsmedicin det første døgns tid.
Se anvisning på emballagen.
De første dage efter operationen kan der komme flåd og evt. lidt blod fra øret. Det er normalt.

Hvis barnet har fået fjernet polypper
Kan der være lidt sivblødning fra næsen. Dette forsøges stoppet med is.

Barnet skal ikke have varmt at drikke eller spise det første døgn. Barnet skal holdes hjemme de første 2 døgn.
Der kan gives smertestillende håndkøbsmedicin det første døgns tid, se anvisning på emballagen.

Kontrol
Barnet skal til kontrol ca. 6 mdr. efter operationen i øre-næse-halsklinikken Thisted eller Nykøbing. 

Så længe barnet har dræn, vil vi gerne følge det hvert halve år og ved behov, dvs. problemer med flåd, smerter mv.

Med venlig hilsen


Øre-næse-halslægerne Grethe Harbo og Per-Henrik Christensen
Personalet øre-næse-halsafsnittet, Sygehus Thy-Mors, Thisted afsnit.

 

September 2013


Øre-nĂŚse-halsklinikken Thisted og Nykøbing Mors   |   Tlf 96 19 99 02
administration