Øre- næse- halsklinikken Thisted og Nykøbing Mors

Stritøreoperation


 

På selve operationsdagen den _________ kl. ________ skal du møde op i Sygehus Thy-Mors, afd. S5, Højtoftevej 2, 7700 Thisted.

 

Du skal opereres i fuld narkose og skal faste fra midnat dagen før operationen. Du må drikke ½ glas vand eller saftevand om morgenen senest 2 timer før operationstidspunktet.

 


Hvis du bliver syg inden operationen, skal du melde afbud på følgende tlf.nr.:

96 19 99 02, mandag til torsdag mellem 8.00 - 10.30. 

 

Hvis du får medicin, skal du ikke tage den om morgenen den dag du skal opereres, medmindre du har fået besked på det. Tag din medicin med på sygehuset.

 

 

Hvorfor operation?
Operation for stritøre udføres, hvis du er kosmetisk generet af dine ører. Vi lægger vægt på, at det er din egen beslutning.


Før operationen
Du undersøges i øre-næse-halsklinikken Thisted eller Nykøbing, hvor vi fortæller om operationen og efterforløbet, og du har mulighed for at stille spørgsmål. Der tages et billede af dine ører.

Operationen
Operationen udføres i dit tilfælde i fuld narkose. 
Inden operationen skal noget af håret omkring ørerne fjernes, det gøres på sygehuset, så forbindingen kan sidde fast og risikoen for infektion mindskes. Det gøres på sygehuset.

Hvis du skal opereres i lokal bedøvelse, må du spise som du normalt gør på operationsdagen.
Hvis du får medicin, skal du tage den om morgenen som du plejer.
Inden du køres på operationsstuen, får du en beroligende tablet og smertestillende medicin.
En af dine forældre må følge med til operationsstuen og være med, indtil operationen begynder.


Efter operationen
Når du er helt vågen og har fået lidt at spise og drikke, kan du tage hjem. Du skal tage fast smertestillende medicin de første dage. Der udleveres en recept på smertestillende medicin, der skal tages sammen med pamol/panodil de første dage.


Vigtigt
Ved akutte problemer med blødning, smerter eller feber skal du i dagtiden kontakte øre-næse-halsklinikken på tlf.nr. 96 19 99 02 mandag til torsdag 8.00 -10.30.
Uden for dagstid kan du kontakte lægevagten.

Det er meget vigtigt, at øreforbindingen bliver siddende på samme måde i 8-10 dage, fordi den er med til at holde ørerne på plads.
Hvis forbindingen ved ørerne skulle skride, skal du kontakte øre-næse-halsklinikken i dagstiden. Uden for dagtimerne skal du kontakte lægevagten, der kan henvise dig til skadestuen, Sygehus Thy-Mors, hvor forbindingen eventuelt skal lægges om.
Der kan være lidt blødning/sivning på forbindingen. Hvis forbindingen ikke løsner sig, betyder det ikke noget.
Hvis du er i tvivl, så kontakt os telefonisk.

Kontrol
Øreforbindingen skal fjernes efter 7-10 dage. Tag en smertestillende tablet 1 time før kontrollen i øre-næse-halsklinikken Thisted eller Nykøbing.
Du skal sove med en nathue de følgende 20 dage.

Efter 6 måneder skal du møde til afsluttende kontrol. Der tages et billede af ørerne.
Du skal undgå kontaktsport den første måned efter operationen.

Vær opmærksom på at undersøgelse inden og kontroller efter operationen foregår i øre-næse-halsklinikken Thisted eller Nykøbing.


Risici
Som ved andre operationer er der risiko for blødning og infektion (betændelse). Hvis du får tegn på feber eller tiltagende smerter efter nogle dage kan du kontakte øre-næse-halsklinikken mandag til torsdag 8.00 - 10.30 eller henvende dig direkte. Uden for dagstid kontaktes vagtlægen. 


Med venlig hilsen


Øre-næse-halslægerne Grethe Harbo og Per-Henrik Christensen
Personalet på øre-næse-halsafsnittet, Sygheus Thy-Mors, Thisted afsnit


September 2013


Øre-næse-halsklinikken Thisted og Nykøbing Mors   |   Tlf 96 19 99 02
administration