Øre- næse- halsklinikken Thisted og Nykøbing Mors

Fjernelse af spytkirtel under kæben


Glandula submandibularis.

 

På selve operationsdagen den _________ kl. _________skal du møde op i Sygehus Thy-Mors, afd. S5, Højtoftevej 2, 7700 Thisted.

Du skal opereres i fuld narkose og skal faste fra midnat dagen før operationen. Du må drikke ½ glas vand eller saftevand om morgenen senest 2 timer før operationstidspunktet.

Hvis du bliver syg inden operationen, skal du melde afbud på følgende tlf.nr.: 96 19 99 02 mandag til torsdag mellem 8.00 - 10.30.

Hvis du får medicin, skal du ikke tage den om morgenen, den dag du skal opereres, med mindre du har fået besked på det. Tag din medicin med på sygehuset.




Baggrund
Ved gentagne infektioner/betændelser af spytkirtlen eller på grund af sten i kirtlen, kan det blive nødvendigt at fjerne kirtlen.
Man kan sagtens undvære kirtlen.


Før operationen
Der laves en fuldstændig øre-, næse-halsundersøgelse i klinikken. Der bestilles ofte en røntgenundersøgelse af kirtlen for at se, om der er stendannelse, og et røntgenbillede af dine lunger.
Der tages evt. en finnålsprøve fra kirtlen.


Vær opmærksom på at undersøgelse inden og kontroller efter operationen foregår i øre-næse-halsklinikken, Thisted eller øre-næse-halsklinikken, Nykøbing. 

 



Selve operationen
Foretages i fuld narkose. Spytkirtlen fjernes i sin helhed udefra. Der ilægges dræn. Såret er ca. 8 cm langt. Kirtlen sendes til undersøgelse.


Risici
Der er risiko for en forbigående påvirkning af nerven til underlæben. Som ved alle operationer er der risiko for blødning og infektion i efterforløbet. Dette er dog sjældent.


Efter operationen
Du skal observeres nogle timer på Opvågningen, hvorefter du køres på afd. S5. Du udskrives næste dag. Drænet fjernes 1-2 dage efter operationen.
Stingene skal fjernes efter 8-10 dage. 

Du tilrådes, at tage smertestillende medicin, oftest er pamol nok.
Du tilrådes sygemelding i 4-10 dage afhængigt af dit arbejde.

Vigtigt
Hvis du skulle få  feber, blive utilpas, hæve op eller lignende, skal du kontakte Øre-næse-halsklinikken tlf. 96 19 99 02 mandag til torsdag 8.00 - 10.30 

Uden for klinikkens normale åbningstid, skal du kontakte egen læge eller vagtlægen.



Med Venlig hilsen

Øre-næse-hals lægerne Grethe Harbo og Per-Henrik Christensen
Personalet i Øre-næse-halsafsnittet, Sygehus Thy-Mors, Thisted-afsnit     

 

September 2013

 


Øre-næse-halsklinikken Thisted og Nykøbing Mors   |   Tlf 96 19 99 02
administration